Statens Luftfartsvæsen går nu i gang med at undersøge om danske erhvervspiloter snyder med for sen registrering af flyfejl. Reaktionen kommer efter, at flymekaniker-formand har udtalt til ing.dk at det er et problem.

      

Efter både Statens Luftfartsvæsen og Transportminister Lars Barfoed (K) længe har ignoreret anbefalinger fra EASA om at tjekke danske piloters logbøger for snyd, bliver en undersøgelse alligevel sat i gang.

Undersøgelsen kommer efter, at Danske flymekanikeres formand i København, Henrik Nipper, har udtalt til ing.dk, at det er et virkeligt problem i Danmark.

Blandt piloter omtales den sene registrering af flyfejl som Late Logging praksis. En undladelsessynd, som kan være farlig for flypassagererne, hvis det drejer sig om fejl, der påvirker flyenes flyvedygtighed.

Transportminister Lars Barfoed (K) har oplyst om den kommende undersøgelse efter at trafikudvalgsmedlem Per Clausen (EL) har forespurgt ministeren, om han vil sørge for, at Statens Luftfartsvæsen undersøger sagen, efter at den københavnske formand for flymekanikerne har bekræftet, at Late Logging også forekommer i Danmark.

Transportministeren har tidligere afvist sagen, fordi der ikke fandtes beviser for, at Late Logging forekom her i landet. I flere europæiske lande er Late Logging et problem, der øger risikoen ved at flyve, og det er dokumenteret af det europæiske flymekanikerforbund AEI.

Danske flymekanikeres formand i København, Henrik Nipper, hvis udsagn er årsagen til, at ministeren skiftede mening, siger:

»Det er jo godt, at det nu bliver undersøgt. Jeg har fået et brev fra SLV, som beder om den dokumentation, vi eventuelt kunne fremskaffe. Vi har arbejdet på at finde nogle eksempler, men det bliver formentlig ikke nødvendigt, når der nu skal foretages en undersøgelse under alle omstændigheder.«

Flyvesikkerheden kan have været påvirket
Henrik Nipper tror ikke, der har været egentlig fare på færde her i landet. Der kendes altså ikke eksempler på sammenhænge mellem Late Logging og uheld, der er sket i Danmark. Men ved ikke at følge den rigtige procedure, kan flyverisikoen have været unødvendigt forøget, uden at det faktisk medførte et uheld.

»De eksempler, jeg ville have ledt efter, går på, om man har brugt flyene med fejl, som man måske godt måtte flyve med. Men hvis den ikke har været registreret i logbogen, og man ikke har været igennem MEL (Mininum Equipment List, red.), så er det måske der, det farlige opstår,« siger han.

Det vil være uhyre vanskeligt, formentlig også efter Statens Luftfartsvæsens kommende undersøgelse, at komme efter de enkelte piloter, som har forsyndet sig med Late Logging. For det fremgår ikke af nogen dokumenter, om en fejl i virkeligheden blev opdaget meget tidligere, end den blev registreret i logbogen.

»Det, man kan se, og det vil undersøgelsen i hvert fald vise, er, om der er flere registreringer på hjemturene,« siger han.

Flymekanikere kommer ikke i fedtefadet
Hvis det bliver undersøgelsens resultat, at der er en overvægt af fejl på hjemturene, vil der formentlig blive strammet op om reglerne for registrering af flyfejl. Men det vil næppe komme til at angå flymekanikerne.

»Det har jo ikke rigtig været vores sag, for når vi har set fejlene, har vi selvfølgelig prøvet at føre flyet tilbage i den rette stand. Det har ikke været vores folk, der kunne komme i fedtefadet. Det er jo nok mere flyselskaberne og piloterne, der skal tænke sig lidt om,« siger Henrik Nipper.

Han vil ikke spekulere over, om nogle af de seneste flyulykker, i Madrid og i Amsterdam, kan have været relateret til Late Logging praksis, selv om Madrid-ulykken har medført, at to flymekanikere er blevet sigtet, og selv om en højdemåler har vist sig at have fejlet på flere ture inden Amsterdam-ulykken. Disse ulykker er for tiden ved at blive undersøgt at kyndige havarikommissioner, så dem vil han slet ikke udtale sig om.

Derimod er flymekanikernes forbund bekymret for, hvad han kalder "Human Factor" problematikken, som især kan være kritisk i nedgangstider, hvor flyselskaber skal afskedige folk.

»Vi har påpeget flere gange, at det er noget, man bør være opmærksom på nu.«

Human Factors er en betegnelse, der dækker over psykologiske mekanismer, som forringer selv højt professionelle folks koncentrationsevne, mens de arbejder. Det kan for eksempel forårsages af angsten for afskedigelse og alt, hvad en afskedigelse kan føre med sig i privatlivet.

»Vi har jo set folk, der er blevet syge af at gå og tænke på faren for nedskæringer. De har simpelthen ikke kunnet møde op på arbejdspladsen.«

Mener du, at den form for usikkerhed kan være distraherende, så det går ud over præcisionen af det arbejde, man udfører?

»Ja, sådan må det være for alle mennesker,« siger han.                                               




Ingeniøren